Oppsummeringen dekker undersøkelser som er foretatt i løpet av årene 1977–2006. Hovedhensikten med arbeidet var å kartlegge "erfaringer med bortadoption i tilfælde, hvor det er urealistisk, at barnet vil kunne vende tilbage til dets biologiske forældre".
Forskerne sammenholder erfaringene med adopsjon med andre mulige barnevernstiltak, som plassering i fosterhjem eller på institusjon. Forskerne karakteriserer selv konklusjonene som overraskende entydige: De adopterte klarer seg best på alle fronter.
Og hvorfor er det slik? Forskerne påpeker at "fordelen ved adoption er, at adoption i udgangspunktet er "for altid", mens de andre anbringelseesformer ofte er midlertidige foranstaltninger – også selv om de opretholdes i mange år".
I motsetning til vår egen nestor på adopsjonsforskning, professor Monica Dalen, som mener at barnets alder ved adopsjonstidspunktet har liten betydning for utfallet, konkluderer de danske forskerne med at en tidlig plassering er viktig. Allikevel gir også en senere adopsjon fordeler for barna: "Men undersøgelserne påviser samtidig, at selv relativt sent adopterede børn kan have udviklingsmæssig gevinst ved at blive adopteret på en række områder sammenlignet med de børn, der forbliver i et ugunstigt miljø."
Her kan du lese mer om forskningsrapporten.
Vi regner med at en norsk bokhandler burde klare å skaffe heftet til veie, på grunnlag av følgende informasjon:
"Adoption som indsats"
Utgitt januar 2008 av: Det nationale forskningscenter for velfærd, Danmark
Forfattere: Mogens N. Christoffersen, Ida Hammen, Karen R. Andersen, Nadia Jeldtoft
ISBN 978–87–7487–881–0.
Pris i Danmark: 190 DKK.